Kalender

Sov Ude sammen med Jacala Stammen

Dato: 
Lør, 20.05.2017 15:00 - Søn, 21.05.2017 10:00

At sove ude under stjernerne er en oplevelse hver gang. Den 20. maj inviterer Jacala stammen i Sengeløse og Tåstrup alle vores medlemmer, inklusiv forældre og søskende til at tilbringe en dag og en nat i det fri. Arrangementet er en del af Det Danske Spejderkorps’ nye initiativ: Sov Ude. Det er en landsdækkende mærkedag, der sætter fokus på de små og store oplevelser, som friluftslivet, naturen og mørket tilbyder. 

Sov Ude er et nyt initiativ fra Det Danske Spejderkorps. Formålet er at få mange flere med ud i det fri. Alle – uanset om man er spejder eller ej – inviteres med udenfor til hygge, madlavning, aktiviteter, afslapning og en nat med månen og stjernerne som natlampe.

 

På opdagelse

Jacala stammen  er en af de mere end halvfjerds spejdergrupper landet over, der inviterer til Sov Ude. Planen er, at vi mødes og er sammen om at slå telte op. Vi laver også en rimitiv bivuak til dem, der hellere vil sove med direkte kig til stjernerne. Og så skal vi selvfølgelig have gang i lejrbål, så vi kan få noget mad.

 

Alle er velkomne

Arrangementet begynder kl. 15.00 og vil vare til næste morgen kl. 10.

Vi opfordrer alle til at tage en nat udendørs sammen med os – uanset om man er barn, ung eller voksen og om man er spejder i forvejen eller ej. Sov Ude er en god anledning til at få gjort opmærksom på de mange muligheder og oplevelser, naturen gemmer på. Vi vil give en smagsprøve på noget af alt det.  

Praktisk info:

Hvad: Sov Ude med overnatning, spisning og lejrbål (der er også morgenmad næste morgen)

Hvor: Jacala stammens hytte, sengeløse, håndværkerbakken 9b.

Hvornår: Lørdag d. 20. maj kl. 15.00
Hvordan: Medbring selv sovepose, liggeunderlag, nattøj, tøj til at være ude og godt humør.

Tilmelding senest: Torsdag 18. maj enten via seddel eller på mail: karstenharboe [at] gmail [dot] com

Pris: 75 kr. pr. spejder eller 150 kr. pr familie. Overfør til  Reg. 5333  Konto nr. 0242832 eller på mobilepay 20449296.

 

For mere information – kontakt venligst:

Karsten Harboe 23616551 karstenharboe [at] gmail [dot] com